Manchester City vil hente tysk EM-stjerne
Manchester City vandt Premier League for fjerde gang i træk i den netop overståede sæson. Det er der ingen andre klubber, der har gjort.
Tyskland gav den også gas i sin seneste kamp, hvor man slog Skotland med 5-1 i åbningskampen ved EM-slutrunden.
Her var Jamal Musiala i god form, og det blev også til et mål fra Bayern München-stjernen.
Den tyske offensivspiller rygtes nu til Premier League, hvor Manchester City angiveligt står og lurer.
Manchester City har allerede mange offensive stjerner i sin trup, herunder Phil Foden, Jérémy Doku, Jack Grealish, Erling Haaland og Julian Álvarez.
Men nu håber Manchester City, at klubben kan forstærke sig med endnu en offensivstjerne.
Det bliver dog ikke nemt at hente Musiala, beretter den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
Også andre klubber i England følger med i situationen omkring Musiala, lyder det fra Romano.
Bayern ønsker dog ikke at sælge. Tværtimod vil man gerne forlænge med Musiala, der er blevet beskrevet som lidt af en magiker.
Uanset hvad, tyder det ikke på, at der vil ske nogen aktivitet på transferrfronten for Musialas vedkommende, før EM-slutrunden er ovre for Tyskland.
Det tyder på, at Julian Nagelsmanns tropper kan nå langt denne sommer efter 5-1-sejren over Skotland fredag.
Manchester City er desuden også ude efter en anden EM-stjerne.