Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City undersøges for at overtræde Financial Fair Play

Af Morten Bruun Jørgensen
03.05.2021 Kl. 05:48
Premier League har stadig gang i en undersøgelse af Manchester City, forlyder det.

Det er mere end to år siden, at Premier League begyndte at undersøge, hvorvidt Manchester City har forbrudt sig mod Financial Fair Play-reglerne, men sagen er tilsyneladende ikke lukket endnu.

For ifølge Daily Mail bliver Premier League-klubben stadig undersøgt.

I februar sidste år gav UEFA ellers Manchester City en straf på to års udelukkelse fra Champions League samt en bøde på £30 millioner for seriøse overtrædelser af FFP. Men straffen blev omgjort, så City slap med en bøde på £10 millioner.

Det lignede herefter, at sagen var lukket, men Premier Leagues egen undersøgelse af sagen er stadig ikke afklaret, forlyder det nu fra kilder, som Daily Mail har talt med.

Manchester City har hele tiden insisteret på, at det har været et organiseret forsøg på at ødelægge klubbens omdømme.  

Annonce