Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City skifter taktik i jagten på Benfica-talent

Af Pelle Rigtrup
16.06.2019 Kl. 08:00
De forsvarende engelske mestre håber på, at en ny taktik kan sikre dem Benficas Joao Felix.

Flere storklubber har et rigtig godt øje til Benficas 19-årige stortalent, Joao Felix, men indtil videre har ingen af dem formået at lukke en aftale med portugiserne. 

På det seneste er Atlético Madrid blevet nævnt som et godt bud på Felix' kommende klub, men Manchester City nægter at se spanierne løber med det unge talent. 

Ifølge Daily Mirror har the Citizens nu skiftet taktik for at sikre sig offensivspillerens underskrift. De er således villige til at købe Felix for derefter at udleje ham tilbage til Benfica i et år. 

Tidligere har Benficas præsident, Luis Filipe Vieira, indikeret, at portugiserne foretrækker en aftale, der vil holde Felix i Benfica i yderligere et år, hvilket kan bane vejen for City. 

Englænderne satser samtidig på, at aftalen kan få Benfica til at sænke prisen, da the Citizens ikke agter at betale offensivspillerens frikøbsklausul på £105 mio. 

Udover City og Atlético er Manchester United også interesseret i 19-årige Felix. 

Annonce