Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City og Tottenham snupper storsejre

Af Morten Bruun Jørgensen
02.09.2023 Kl. 16:02
Både Manchester City og Tottenham havde ingen problemer med at vinde lørdag eftermiddag.

Der var ingen slinger i valsen hos hverken Manchester City eller Tottenham. 

På hjemmebane fik Manchester City ellers kamp til stregen af Fulham i de første 45 minutter, men alligevel var det mesterholdet, der kunne gå til pause foran 2-1 efter scoringer af Julian Alvarez og Nathan Aké. Efter pausen meldte Erling Haaland sig på banen, da han fik nettet tre gange, og Manchester City cruisede sikkert tre point i land. 

 

På Turf Moor kom Tottenham allerede bagud efter fire minutter, da Lyle Foster scorede for Burnley, men Son Heung-Min svarede hurtigt igen, og det skulle blive en god eftermiddag for sydkoreaneren. 

Kort før pausen fik Cristian Romero dog først scoret til 2-1 til Tottenham, der viste storspil efter pausen, hvor en meget velspillende James Maddison gjorde de til 3-1 efter 54 minutter, inden Son på tre minutter nettede yderligere to gange. 

Manchester City er nummer et i Premier League med 12 point efter fire kampe, mens Tottenham er på andenpladsen med ti point. 


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce