Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City legede med ilden mod Watford

Af Redaktionen
04.12.2018 Kl. 21:53
Det lignede en smal sag for Manchester City at få sejren mod Watford, men afslutningen blev en spændende affære.

I sidste sæson stormede Manchester City alt i Premier League, hvor det blev til flere rekorder, og i denne sæson ser det ud til, at de bare er fortsat fra hvor de slap. Tirsdag gik det udover Watford.

Her blev det til en sejr på 2-1 for Pep Guardiolas tropper i en kamp, hvor man havde fornemmelsen af, at de sparede lidt på kræfterne – og måske lige en tand for meget, for det endte med at blive spændende.

Manchester City kom foran efter 40 minutters spil i en første halvleg, hvor de lyseblå spillere forinden havde haft en række chancer, som lige manglede det sidste for at gå i kassen. Men det fik Leroy Sane lavet om på.

Med et indlæg fra Mahrez i højresiden af banen kom den tyske offensivspiller først på bolden i feltet, hvor han scorede med brystkassen, og så var City foran med 1-0.

Efter pausen blev mestrene ved med at være i kontrol, og der skulle kun gå seks minutter, inden bolden igen var i kassen. Denne gang var det Mahrez, som denne gang kom i målscorerens rolle, da han klaskede bolden i kassen efter fint forarbejde af Gabriel Jesus.

I kampens afslutning blev det til en reducering til 2-1 ved Doucoure efter en ordentlig omgang klumpspil inde foran stregen, som altså endte med at bolden gik i mål. Men mere blev det ikke til for dem, selvom kæmpede med liv og sjæl for at få udligningen til sidst, hvor Doucoure eksempelvis havde et nærgående forsøg.

City er dermed fem point foran Liverpool, der spiller onsdag mod Burnley.

I tirsdagens øvrige kampe blev det til en dansk assist, da Mathias 'Zanka' Jørgensen headede bolden videre til Kongolo, som scorede Huddersfields enlige mål i deres nederlag på 1-2 til Bournemouth. Endelig blev det til en 3-1-sejr til West Ham over Cardiff, og samme resultat blev det også i kampen mellem Brighton og Crystal Palace til førstnævnte.

Annonce