Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City går ind i kampen om Bundesliga-stjerne til 300 millioner

Af Asbjørn Sigsgaard
30.10.2020 Kl. 18:45
Både Chelsea, Manchester United og Bayern München er meget interesserede i Denis Zakaria, og nu skulle også Manchester City være i overvejelser om et bud næste sommer

Siden skiftet fra schweizisk fodbold til Borussia Mönchengladbach i 2017, har Denis Zakaria etableret sig som en af Bundesligaens bedste defensive midtbanespillere. Og den 23-årige profils evner er ikke gået ubemærket hen blandt Europas elite. 

For med kontraktudløb i sommeren 2022 kan Zakaria meget vel ende med at skifte til en storklub efter denne sæson, og især Chelsea, Manchester United og Bayern München har gentagne gange været sat i forbindelse med et køb.

Og nu blander Manchester City sig også. For ifølge Bild-journalisten Christian Falk er The Citizens i gang med at forberede et bud på 300 millioner kroner til næste sommer. City skal på et tidspunkt erstatte den aldrende Fernandinho, og Mönchengladbach-stjernen passer godt til den profil. 

Denis Zakaria har endnu ikke spillet i denne sæson, da han har været ude med en skade siden slutningen af september. 

 

Annonce