Arsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:06:2022 19:12
Manager bekræfter: Storklub henter Liverpool-spiller

Det blev oplyst i forbindelse med en venskabskamp denne lørdag.


Liverpools japanske landsholdsspiller Takumi Minamino ventes at skrive under på en kontrakt med AS Monaco inden længe, og klubbens manager, Philippe Clement, satte lørdag yderligere skub i rygterne.
 
I forbindelse med klubbens træningskamp mod belgiske Cercle Brügge, som monegaskerne vandt med 1-0, fortalte han nemlig om situationen.
 
- Jeg er meget glad. Jeg har kendt ham (Takumi Minamino, red.) længe. Han var meget højt på vores liste. Alle her er overbevist om, at han har kvaliteterne til at bringe noget ind til holdet, lyder det fra Clement til nyhedsbureauet AFP ifølge det franske medie RMC Sport.
 
27-årige Minamino er en alsidig herre, og han kan således dække begge kanter, mens han også kan agere støtte til frontangriberen. I øjeblikket er japaneren på ferie, og han skal stadig gennemgå det obligatoriske lægetjek, førend et skifte kan falde på plads.
 
Ifølge flere kilder internt i klubben, har AS Monaco og Liverpool forhandlet sig frem til en pris på 15 millioner euro, svarende til 112 millioner kroner.
 
- Han har allerede erfaring, og han har gjort en masse gode ting hos Salzburg, hvis spillestil læner sig op ad vores, ligesom han også har gjort det godt hos Liverpool, hvor der er stor konkurrence. Det er derfor, det er en mulighed at hente ham, bemærker Clement.
 
Minamino skiftede til Liverpool i vinteren 2020, og siden er det blevet til 30 kampe i Premier League-regi for The Reds.

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE