Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maitland-Niles: Vores forsvar begynder at tage form

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2019 Kl. 11:21
Arsenal ser stadig mere defensivt solide ud, og Ainsley Maitland-Niles mener også, at spillerne er ved at finde hinanden.

Arsenal holdt nullet på Stadio San Paolo torsdag og har nu haft seks clean sheets i klubbens seneste syv kampe.

Det er en verden til forskel på tidligere på sæsonen, og Ainsley Maitland-Niles mener,  det er udtryk for, at forsvarsspillerne så småt er ved at have forståelse for hinanden.

– Vi lærer andre metoder i Europa League, for nogle gange skal man spille mere som de udenlandske hold og pakke sig lidt, mens man kæmper sig til et resultat, siger Arsenal-spilleren til London Evening Standard.

– Jeg synes, vi er begyndt at tilpasse sig til hinanden i forsvaret. Træneren arbejder med enten en fire- eller femmands bagkæde, så vi ved efterhånden, hvordan vi skal positionere os og undgå at lave fjollede fejl i eget felt.

Holdet har allerede formået at sænke antallet af defensive fejl, og det bliver kun bedre,  jo længere tid Unai Emery træner dem, mener Maitland-Niles.

– Træneren har givet os stor selvsikkerhed, for han støtter og tror så meget på os. Vi tror mere på hinanden for hver kamp, og vi udvikler os som hold, siger Arsenal-talentet.

 

Annonce