Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mahrez: Maguire fortjener at spille for en bedre klub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.07.2018 Kl. 07:48

Intet ondt om Leicester, men Riyad Mahrez fik forleden sit drømmeskifte til Manchester City, der på nuværende tidspunkt spiller fodbold på et noget højere niveau end The Foxes.

Nu håber Mahrez også, at Harry Maguire en dag får chancen for at spille for en klub på et højere niveau end Leicester.

– Jeg har altid vidst, at Harry Maguire er en god spiller. Det har han vist siden dag ét hos Leicester og hele sidste sæson, sagde Mahrez under sin første pressekonference som Manchester City-spiller.

– Selvfølgelig fortjener han at spille på et højere niveau, men Leicester er også en god klub, så det er Maguire, der skal tage den beslutning.

Hvor Mahrez valgte at snakke om sin tidligere holdkammerat under sin pressekonference som ny Citizen-spiller, vides ikke, men Manchester City skulle angiveligt have været meget interesseret i at hente Maguire tilbage i januars transfervindue.

Det beretter Sky Sports.

Interessen førte dog aldrig til et konkret bud fra City, men naboklubben, Manchester United, skulle angiveligt stå klar til at byde £50 millioner på den engelske midterforsvarer, som brillierede under VM-slutrunden.

Dermed får Maguire muligvis muligheden for at tage skridtet op til en større klub end Leicester, selvom det næppe bliver en genforening med Riyad Mahrez i City. 

Annonce