Maguire udsat for kraftig kritik: Nu reagerer hans mor
Harry Maguire er velsagtens en af de mest udskældte spillere i hele verden – i hvert fald i Premier League.
Den 30-årige midtstopper har fået skyld for meget, siden han med sit skifte fra Leicester til Manchester United i 2019 blev den dyreste stopper i historien.
Men kritikken er gået over gevind. Det mener United-spillerens mor, Zoe Maguire, der nu har skrevet, hvad hun mener.
– Det er skammeligt og totalt uacceptabelt som mor at se det omfang af negative og grove kommentarer, min søn modtager fra fans, eksperter og medier.
– Jeg var på tribunen som vanligt, og det er ikke acceptabelt, hvad der er blevet skabt over ingenting. Jeg forstår, at der i fodboldverdenen er op- og nedture, positive og negative ting, men dét, Harry er udsat for, overgår langt, hvad der er inden for rammerne i fodboldverdenen.
– Det er ikke okay, hvad han nu går igennem. Jeg ville hade at se andre forældre eller spillere skulle gå igennem dette i fremtiden, særligt de unge drenge og piger, som er de næste i køen.
– Harry har et stort hjerte, og det er godt, at han er mentalt stærkt og kan håndtere dette, for det ville andre måske ikke være i stand til. Jeg ønsker ikke denne slags ubehag over for andre, skriver Zoe Maguire på Instagram.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Ikke i tvivl: Dansk stjerne er snart færdig på landsholdet
2. – Han er skyld i Virgil van Dijks nedtur