Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maguire tvivlsom til Newcastle-opgør

Af Gustav Tornby
16.10.2020 Kl. 10:32
Ole Gunnar Solskjær har indikeret, at Harry Maguire er tvivlsom til Manchester Uniteds møde med Newcastle lørdag.

Harry Maguire var del af de Manchester United-forsvar, der lukkede seks mål ind i nederlaget til Tottenham i det sidste ligaopgør før landskampspausen. 

Med det engelske landshold fik Maguire så et rødt kort i mødet med Danmark på Wembley, efter at have fået to gule kort inden for 31 minutter. 

Dog skulle englænderen have pådraget sig en skade i mødet med det danske landshold – og er derfor tvivlsom til mødet med Newcastle lørdag.

Det fortæller manager Ole Gunnar Solskjær på et pressemøde fredag. 

– Harry har god modstandskraft til negative perioder. Han ved, han nok skal komme tilbage, han vil gerne spille og vil gerne arbejde sin vej væk fra de sidste par kampe, hvor han har været udskældt. Men han pådrog sig et slag lige inden det røde kort. Vi skal kigge nærmere på det i dag, fortæller nordmanden ifølge The Guardian. 

Kampen fløjtes igang 21.00 dansk tid. 

Annonce