Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maguire om Everton-mål: Det burde ikke have talt

Af Rasmus Bendrup
15.12.2019 Kl. 19:34
Harry Maguire er helt overbevist om, at Evertons føringsmål blev scoret med ulovlige midler, og at det skulle have være annulleret.

Everton og Manchester United delte porten tidligere på dagen, da de spillede 1-1 på Old Trafford.

Undervejs i kampen scorede Everton et mål som følge af, at Dominic Calvert-Lewin kom i vejen for David De Gea, hvorfor spanieren ikke kunne komme frem til bolden og bokse den ud af feltet.

Derfor fløj den videre om i retning af Victor Lindelöf, der ikke fik flyttet lemmerne, før han blev ramt og scorede et selvmål. Sådan burde det dog ikke have været.

Det siger Lindelöfs forsvarskollega, Harry Maguire, der mener, at målet skulle have talt selv efter at have genset det.

– Helt simpelt så har jeg set det igen, og det er et klart frispark. Det er frustrerende, for nu til dags kan man ikke blokere målmanden på den måde. 

– Når jeg går med frem på hjørnespark, så ved jeg, at jeg ikke kan ramme målmanden, medmindre jeg rammer bolden samtidigt. Det gjorde Everton-spilleren ikke, og der burde være frispark, lyder det fra Maguire til Manchester Uniteds hjemmeside.

Situationen blev gennemset af VAR, som vurderede, at der ikke var tale om et frispark, da det var en 'normal kontakt'.

Annonce