Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mærkværdig klausul: 66 millioner skal betales til danskerklub

Af Morten Bruun Jørgensen
14.10.2020 Kl. 13:04
Der er blevet indgået en speciel aftale mellem West Ham og Brentford.

Det lader til, at det kun er et spørgsmål om tid, inden Said Benrahma skifter danskerklubben Brentford ud med West Ham.

Sådan skriver flere medier, heriblandt Football Insider, i dag.

Ifølge TeamTalk betaler West Ham i første omgang 140 millioner kroner for den teknisk stærke midtbanespiller, mens yderligere bonusser kan få prisen til at stige til 205 millioner kroner.

Derudover lader der til at blive inkluderet en klausul, der ikke ligefrem er standard i en kontrakt mellem to klubber.

Forlydningerne går nemlig på, at West Ham skal betale 65 millioner kroner til Brentford, hvis Said Benrahma bliver solgt videre i fremtiden – uanset den kommende salgspris.

Så længe Benrahma blot bliver solgt videre, kan Brentford altså komme til at indkassere 270 millioner kroner for midtbaneprofilen.

Annonce