Mægtige Yussuf Poulsen skaber overskrifter
Den danske angriber Yussuf Poulsen har skabt overskrifter i Tyskland efter en vigtig rolle for Hamburger SV mod Werder Bremen.
Rivalopgøret mellem de to nordtyske mandskaber bød på en danskerscoring i første halvlegs sidste minut, da Jens Stage bragte Werder Bremen foran i Hamburg. Forinden havde midtbanespilleren fået et gult kort for en grov tackling.
Efter 1-0 ved pausen skete der ting og sager i anden halvleg, men målene lod dog vente på sig.
Den tidligere Arsenal-spiller Albert Sambi Lokonga udlignede efter 63 minutter, inden Tottenham-talentet Luka Vuskovic bragte Hamburger SV foran efter 75 minutters spil.
Den føring blev udlignet blot tre minutter senere, da Werder Bremen fik scoret ved indskiftede Justin Njinmah.
Yussuf Poulsen stjæler showet
Det skulle dog blive en anden indskiftet spiller, som løb med alle overskrifterne.
Med otte minutter tilbage af kampen blev Yussuf Poulsen således sendt på banen i stedet for Fabio Vieira, som har en fortid i Arsenal.
Mindre end to minutter senere var det så den danske frontløber, som kunne sendte det meste af Volkspark Stadion i ekstase med sin scoring, der var den første siden maj måned.
3-2 til Hamburger SV, og det blev også kampens slutresultat efter en helt vild anden halvleg.
Det var samtidig tre vigtige point for Hamburger SV, som nu er på 15 point efter 13 kampe – ét point mindre end Werder Bremen.
Her kan du læse vores bud på tre mulige afløsere for Mohamed Salah i Liverpool.














