Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maddison er blevet klar til Southampton-kamp

Af Gustav Tornby
10.01.2020 Kl. 16:30
Leicester-midtbanespilleren James Maddison er blevet klar til lørdagens møde med Southampton i Premier League.

James Maddison pådrog sig et mindre slag i løbet af Leicesters 1-1-kamp mod Aston Villa i onsdags i Carabao Cup-semifinalen, men efter at have gennemgået diverse tests, er der nu gode nyheder til fans af The Foxes. 

Manager Brendan Rodgers har nemlig bekræftet, at det engelske midtbane-es er klar til lørdagens Premier League-møde med Southampton. 

Dog er Leicester uden midtbaneprofilen Wilfried Ndidi, der er ude i et par uger efter at have været igennem en knæoperation. 

Samtidig er Daniel Amartey, der skal opereres for en ankelskade i næste uge, ude i et stykke tid, mens der dog er gode nyheder om anfører Wes Morgan, der forventes tilbage på træningsbanen i næste uge efter at pådraget sig en lyskeskade i sidste uges FA Cup-sejr over Wigan. 

Sidste kamp mellem Leicester og Southampton endte med en gigantisk sejr på 9-0 til The Foxes. 

Annonce