Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maddison efter sejr: Leicester bør ses som et storhold

Af Søren Nørgaard
21.09.2019 Kl. 19:35
James Maddison blev matchvinder for Leicester lørdag middag, da klubben hjemme på King Power Stadium slog Tottenham med 2-1.

Leicester måtte i sidste spillerunde se sig slået af Manchester United på Old Trafford. Lørdag tog The Foxes så imod Tottenham og selvom Kasper Schmeichel og holdkammeraterne kom bagud i første halvleg, så lykkedes det i anden halvleg at komme tilbage og vinde kampen.

Ricardo Pereira udlignede med tyve minutter igen, mens James Maddison blev matchvinder for hjemmeholdet kort før tid. Efter kampen var det en tilfreds englænder, der mødte pressen.

– I sidste uge havde vi følelsen af, at vi var det bedste hold mod Manchester United, men vi tabte alligevel. I dag viste vi igen stor kvalitet, når vi kommer tilbage mod et hold som Tottenham, udtalte til Leicesters Twitter-konto og tilføjede:

– Men jeg mener også, at vi skal have en tro på, at vi kan slå de her hold. Leicester bør ses som et storhold. Vi har kvalitetsspillere og en fantastisk manager, så jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle være det. Det var naturligvis en dejlig følelse at score det afgørende mål i dag og slå et af top seks holdene, sluttede James Maddison.

Sejren betyder, at Leicester indtager tredjepladsen i Premier League.

Annonce