Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målscoreren Jonjo Shelvey: Jeg er måske en helt i Liverpool nu

Af Steffan Axelsen
30.11.2019 Kl. 21:42
Den tidligere Liverpool-spiller Jonjo Shelvey sørgede med et mål for, at Manchester City igen tabte point i topstriden.

Med sit udlignende mål til 2-2 mod Manchester City sørgede den tidligere Liverpool-spiller Jonjo Shelvey for, at City igen måtte gå fra banen med dyrebare pointtab.

Efterfølgende var midtbaneslideren da heller ikke i tvivl om, at han har hjulpet sin gamle klub med at rykke tættere på mesterskabet.

– Jeg er måske en helt i Liverpool lige nu, men for mig betyder det alt, at vi har skabt et stort resultat, som kan være med til at sikre vores klub overlevelse.

– Vi tænkte hele tiden, at vi fortjente mindst uafgjort. Men det er altid svært mod Manchester City, men vi viste karakter efter vores seneste nederlag.

Jonjo Shelvey er trods det gode resultat imponeret over Manchester City.

– De er ikke mestre for ingenting. De gjorde det svært for os, men vi fik et fremragende resultat, og nu har vi god grund til at se fremad med selvtilliden i orden.

Newcastle møder næste gang Sheffield United på udebane.

Annonce