Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målmandstræner: Premier League er den sværeste for målmænd

Af Rasmus Bendrup
11.08.2018 Kl. 09:18
Ifølge Xavi Valero er Premier League den sværeste liga for målmænd.

Xavi Valero skal for første gang tilbage til Anfield søndag, siden at han sammen med Rafael Benítez forlod klubben for otte år siden.

Forinden havde han været målmandstræner i klubben, hvor han var en del af Benítez' stab. 

Søndag tager Liverpool nemlig imod West Ham, hvor Valero netop denne sommer er blevet målmandstræner, ligesom han var det i Liverpool.

I den forbindelse har begge klubber handlet nye målmænd i det netop forgangne transfervindue i form af henholdsvis Alisson Becker og Lukasz Fabianski.

Og det kan blive svært for målmændene, da ligaen er Europas sværeste. Det siger Valero ifølge ESPN.

– Engelsk fodbold har altid været svær for målmænd, så det kommer altid til at blive svært for nye målmænd, der kommer til klubberne. De skal have noget tid til at finde sig til rette. Sammenlignet med de andre europæiske ligaer såsom Spaniens og Tyskland, så er den engelske meget sværere for målmænd, lyder vurderingen fra Valero.

Annonce