Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målmandskrise i United: Alle tre reserver vil væk fra klubben

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.04.2021 Kl. 07:08
Ifølge Daily Mail skulle Lee Grant også ønske at forlade Manchester United, da han føler, klubben har ændret i den kortvarige kontraktforlængelse, han var blevet tilbudt.

Manchester United kan ende med at skulle haste-rekruttere hele tre målmænd denne sommer, for Lee Grant ønsker ikke at fortsætte i klubben, skriver Daily Mail.

Den 38-årige veteran, der lige nu betragtes som tredjevalg efter David de Gea, der er degraderet til backup for Dean Henderson, stod ellers til at skrive under på en etårig kontraktforlængelse med De Røde Djævle, men nu vil han i stedet forlade klubben, når hans kontrakt udløber efter denne sæson.

Detaljerne mangler, men Manchester United skulle have ændret i kontraktens vilkår, og det skulle have fået Grant til at skifte mening. Dermed står han til at gøre klubbens nuværende fjerdevalg, Sergio Romero, følgeskab ud af svingdøren på Old Trafford.

Den argentinske målmand har også kontraktudløb med klubben og står til at skifte til enten Everton, Boca Juniors eller River Plate. Og så er der selvfølgelig problematikken med David de Gea.

Flere medier har meldt, at spanieren er sat til salg nu, og at han selv ønsker at vende tilbage til sit hjemland, men spørgsmålet er, om nogen klubber er i stand til at signe målmanden, der er den næstbedst betalte spiller i Premier League efter Kevin de Bruyne.

Det er bare svært at have en spiller, der tjener £375.000 om ugen, siddende på bænken som backup for Dean Henderson.

Deltag i vores konkurrence på Instagram-profil, hvor vi også opdaterer på nyheder, transfers og meget mere:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce