Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Målfarlig Newcastle-dansker udtaget til U21-landsholdet

Af Pelle Rigtrup
14.12.2018 Kl. 14:40
Newcastles unge dansker, Elias Sørensen, skal i januar på træningslejr med det danske U21-landshold.

19-årige Elias Sørensen har i denne sæson været ustoppelig for Newcastles U23-hold, som han har bombet mål ind på stribe for. 

De flotte præstationer er naturligvis ikke gået ubemærket hen i den engelske presse og hos manager Rafael Benitez, men også herhjemme har Sørensens målnæse vakt opsigt. 

Sørensen er således blevet udtaget til det danske U21-landshold, der i januar rejser til Mexico på træningslejr. 

Newcastle er ikke tvunget til at give slip på danskeren, da træningslejren falder udenfor FIFA's internationale kalender, men på klubbens hjemmeside skriver englænderne, at Sørensen har fået lov til at tage med. 

Den unge dansker har scoret 18 mål for Newcastle i alle turneringer. 

Annonce