Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lyon-præsident taler ud om Fékir-saga: Han vil ikke væk

Af Gustav Tornby
22.07.2018 Kl. 11:07
Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, udtaler, at han tror på, at Nabil Fékir bliver i den franske klub til næste sæson.

Liverpools køb af Nabil Fékir snublede på målstregen efter hans lægetjek skabte tvivlsspørgsmål omkring et problem i franskmandens knæ. 

Mange medier har siden da meldt, at et køb af Fékir alligevel sagtens kan ende med at foregå denne sommer. 

Det tror præsident i Lyon, Jean-Michel Aulas, ikke på. 

– Jeg tror ikke på, at Fekir forlader os, fortæller Aulas til Canal+. 

– Han er en af de bedste spillere i Frankrig – og i verden, siden han er verdensmester. Han er Lyon-spiller, så han er her også i næste sæson. I fodboldverdenen er der dog ikke noget, der nogensinde er sikkert.

– Jeg har dog ikke fået et indtryk af, at han vil væk. Han er med 90% sikkerhed også en Lyon-spiller i næste sæson. Hvis han ikke har forladt os, når juli måned er ovre, så bliver han. 

– Det er ikke størrelsen på buddet, der kommer til at ændre vores position omkring Fékir, men det er hans egne ønsker, slutter Aulas.

 

Annonce