Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
26:10:2021 14:00
Lukkede ned for Messi: Arsenal-talent spillede sit livs bedste kamp

Arsenal-lejesvenden William Saliba mener, at han spillede sit livs bedste kamp i weekenden mod PSG.


Når man formår at holde Kylian Mbappé, Neymar og Lionel Messi fra at score, har man som regel gjort det rigtig godt.

Og det var netop, hvad der skete for William Saliba søndag aften i det traditionsrige opgør mellem Marseille og PSG, der endte uden scoringer.

Den unge franske forsvarsspiller, der er udlejet fra Arsenal, leverede i slutfasen en fantastisk tackling, der fratog Mbappé muligheden for en kæmpe chance.

Efter kampen var han også helt oppe at køre over sin egen præstation mod PSGs stjernehold.

- Det er den bedste kamp i min karriere – og så i en Classico på Velodromen med denne atmosfære, sagde han ifølge Goal efter kampen.

Det er efterhånden mere end to år siden, at Arsenal købte midterforsvareren, men han har endnu ikke fået en førsteholdskamp for klubben. I stedet har han været udlejet.

Hvis han fortsætter med at levere præstationer som den søndag aften mod PSG, kan der dog nok blive fundet en plads til ham på The Gunners’ hold næste sæson.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE