Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku langer ud efter engelsk fodbold: I Italien er det rigtigt arbejde

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2019 Kl. 08:13
Romelu Lukaku langer i et kort svar ud efter engelsk fodbold, mens han roser arbejdsmoralen i Italien.

Det er kun en uge siden, at Romelu Lukaku skiftede Manchester United ud med Inter, men den belgiske angriber har tilsyneladende allerede mærket forskellen på træningsbanen.

Han blev spurgt ind til, hvordan træningen er i Italien, og her svarede han hurtigt, at det var hårdt – og også noget hårdere end i England.

– Det er hårdt, mand. Det er anderledes. I England er der meget arbejde. Men herovre er det rigtigt arbejde, siger Romelu Lukaku i et interview med Otro.

Romelu Lukaku tilbagte i alt otte sæsoner i England, hvor han spillede for både Chelsea, West Bromwich, Everton og senest Manchester United, men fremover skal han forsøge at levere varen for Inter, der har Antonio Conte som cheftræner.

Han kan få sin Serie A-debut den 26. august, hvor oprykkerne fra Lecce kommer til Milano.

Annonce