Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luiz: Ville væk fra Chelsea inden Arsenal-bud

Af Jeppe Augustsen
09.10.2019 Kl. 11:29
David Luiz fortæller, at han havde truffet en beslutning om at forlade Chelsea, inden Arsenal kom med et bud.

Det kom som noget af en transferbombe, da det kom frem, at David Luiz forlod Chelsea til fordel for Arsenal.

De to London-rivaler blev enige om en pris på £8 millioner, og det banede vejen for brasilianerens skifte til Emirates Stadium.

David Luiz fortæller, at han havde en rolig og ærlig snak med Frank Lampard, der var afgørende for hans beslutning.

– Det var en individuel beslutning, der blev truffet efter en ærlig samtale mellem mig selv og Lampard – ingen andre, siger David Luiz til talkSPORT.

– Vi havde forskellige meninger om fremtiden, og derfor valgte jeg at gå en ny vej. Det er altid svært, når det er rivaler, men jeg tog en beslutning, inden Arsenal kom med et bud. 

– Efter min beslutning gik der et par dage, før Arsenals tilbud kom, og jeg skulle ikke tænke to gange, lyder det fra Luiz.

Annonce