Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luiz var tredjevalg: Arsenal forsøgte at hente disse to spillere først

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.08.2019 Kl. 09:49
The Telegraph skriver, at The Gunners oprindeligt havde to andre spillere i kikkerten.

Arsenal fik sin forstærkning til midterforsvaret i form af gennemrutinerede David Luiz, men inden The Gunners gik på rov hos lokalrivalerne fra Chelsea, forsøgte klubben faktisk at hente to andre midterforsvarere.

Skal man tro velansete The Telegraph, så forsøgte Arsenal i stedet at hente Daniele Rugani fra Juventus og Dayot Upamecano fra RB Leipzig og var i kontakt med de udenlandske klubber.

Prisen, som Juventus og Leipzig krævede, lå dog uden for The Gunners budget. Derfor vendte man i stedet snuden mod David Luiz, da chancen bød sig for at hente den brasilianske midterforsvarer for blot £8 millioner.

Den 32-årige brasilianer er måske ikke nogen langtidsløsning, hvilket både Rugani og Upamecano havde været, men Arsenal-fansene kan være optimistiske over Luiz' start for klubben. 

 

Annonce