Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luiz planlægger Arsenal-exit

Af Morten Bruun Jørgensen
04.05.2021 Kl. 12:33
David Luiz er i gang med at få gjort sine hoser grønne hos andre klubber.

David Luiz har kontraktudløb hos Arsenal efter sæsonen, og den rutinerede brasilianer har ikke tænkt sig at fortsætte i Premier League-klubben.

Det skriver CBS Sports.

Forlydningerne går nemlig på, at David Luiz har sendt sine repræsentanter i byen for at kontakte andre klubber, der potentielt kan tænkes at have en interesse i den 34-årige forsvarsspiller.

Det siges, at en klub i MLS er blandt dem, der er blevet tilbudt den tidligere Chelsea-spiller. Han er også tidligere blevet sat i forbindelse med Lazio.

Selvom Luiz er velset hos Mikel Arteta for sine kvaliteter både på og uden for banen, er det uvist, om han overhovedet får tilbudt en kontraktforlængelse i Arsenal grundet de skader, der har plaget Luiz i løbet af sæsonen.

I øjeblikket er han ude med en forstrækning, og i starten af april blev han opereret for en knæskade.

Annonce