Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luiz hylder Klopp inden storkamp: Han har forbedret alle

Af Pelle Rigtrup
14.04.2019 Kl. 07:19
Chelseas David Luiz har kun ros tilovers for Liverpool-manager Jürgen Klopp forud for de to holds møde.

Der venter en vaskeægte lækkerbisken, når Liverpool og Chelsea senere i dag tørner sammen på Anfield.

Forud for opgøret tog Sky Sports en snak med Chelseas David Luiz, og brasilianeren benyttede blandt andet interviewet til at storrose Liverpools manager, Jürgen Klopp: 

– Han forbedrer alle spillere. Han har forbedret deres backs, forsvarsspillerne, målmanden, midtbanespillerne og især angriberne. De spiller på samme måde med den samme passion og vilje, siger midtstopperen.  

– Det er derfor, de gør det så godt. Men fodbold kan indimellem være ondt, for selvom de gør det godt, er Manchester City favoritter til at vinde titlen. 

– Der venter os en kamp mod en af sæsonens bedste hold. De har gode spillere, en god manager og en god filosofi. De gør det fantastisk, men det er op til os at levere varen. 

Jürgen Klopp har stået i spidsen for Liverpool siden 2015. I hans tid som Liverpool-manager er det blevet til to sejre, to nederlag og fire uafgjorte mod Chelsea. 

Annonce