Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lugter blod: Nu vil rivalerne signe City-stjerner efter CL-karantæne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.02.2020 Kl. 14:34
The Times erfarer, at flere City-stjerner nu er blevet til transfermål for en række engelske og udenlandske klubber.

Det er endnu svært at vurdere, hvad det fulde omfang af UEFAs karantænedom til Manchester City får af indflydelse for klubben, men adskillige engelske og udenlandske storklubber kredser nu om en række af klubbens største stjerner som hajer, der lugter blod i vandet.

Det skriver The Times denne søndag.

City blev fredag idømt en bøde på £25 millioner samt karantæne fra Champions League i de næste to sæsoner.  De engelske mestre har appelleret dommen og vil angiveligt gøre alt, hvad de kan for at få den omstødt.

Ellers får klubben ikke kun svært ved at tiltrække nye spillere til sommere, men også ved at beholde sine eksisterende stjerner.

The Times erfarer, at Kevin de Bruyne, Sergio Aguero, RAheem Sterling og Leroy Sané nu alle er transfermål for Manchester Citys rivaler på i ind- og udland.

Aguero har kun ét år tilbage på sin kontrakt, Sané vil tilbage til Tyskland, og der er rygter om, at  Real Madrid nu er klar til at kaste store penge efter Raheem Sterling til sommer.

Kevin de Bruyne skulle være glad i Manchester City, men The Times skriver, at den belgiske stjerne næppe vil være tilfreds med at misse Champions League i to sæsoner.

 

 

Annonce