Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lössl byder konkurrence på målmandsposten velkommen

Af Morten Bruun Jørgensen
14.09.2018 Kl. 13:55
Jonas Lössl byder konkurrencen på målmandsposten i Huddersfield velkommen.

Det kom som en overraskelse for flere, da Jonas Lössl pludselig var bænket til sæsonens første kamp mod Chelsea. I stedet var det nyerhvervede Ben Hamer, som havde taget handskerne på.

Dem beholdt den engelske målmand i de to efterfølgende kampe, hvorefter han løb ind i en skade, hvilket atter betød, at Jonas Lössl kunne få lov til at spille for Premier League-klubben, som han gjorde i samtlige kampe sidste sæson.

Den danske landsholdsmålmand er dog glad for, at der er kommet konkurrence på målmandsposten i Huddersfield, hvor Robert Green sidste sæson var andetvalg.

– Jeg hadede ikke at spille i starten af sæsonen, men jeg brugte min skuffelse til at komme stærkere tilbage. Vi byder velkommen til pladsen som nummer et, fordi det får det bedste ud af mig og Ben Hamer, fortæller Jonas Lössl på et pressemøde ifølge Huddersfields Twitter-profil.

I weekenden skal Huddersfield møde Crystal Palace på hjemmebane, og her forventes Jonas Lössl at starte på mål.

Annonce