Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intense scener: United-spillere græd efter 1-4-nederlag

Af Emil Plovgaard
20.11.2021 Kl. 20:18
Manchester United tabte lørdag eftermiddag med hele 1-4 til Watford, og det var mere, end hvad visse spillere hos De Røde Djævle kunne kapere.

Et 1-4-nederlag til Watford og en potentielt trænerfyring på vej.

Det er ikke kønt, hvad der i disse dage udspiller sig hos Manchester United.

Følelserne sad således også uden på tøjet hos spillerne, da dommer Jonathan Moss havde fløjtet kampen på Vicarage Road af.

Ifølge Manchester Evening News, var der flere spillere og stabmedlemmer, der var grådkvalte efter opgøret.

Lokalmediet beretter endvidere, at spillertruppen er af den overbevisning, at kampen var Solskjærs sidste som United-manager.

Den 48-årige nordmand overtog styringen på Old Trafford i foråret 2019.

Annonce