Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: Chelsea forhøjer buddet på argentinsk midtbanespiller

Af Morten Bruun Jørgensen
15.01.2019 Kl. 15:38
Chelsea er tilsyneladende meget opsat på at få fingrene i Leandro Paredes, og derfor har the Blues nu forhøjet buddet på den argentinske midtbanespiller.

Cesc Fàbregas har forladt Chelsea, og der skal hentes en erstatning ind. Her er både Nicolo Barella og Leandro Paredes blevet nævnt, men det ser ud til, at der er størst sandsynlighed for, at sidstnævnte havner i London-klubben.

Et bud på 224 millioner kroner er blevet sendt afsted til Zenit, hvor Leandro Paredes spiller, men det har ikke været tilfredsstillende for den russiske klub, som har afvist. Men det har ikke fået Chelsea til at give op, og ifølge London Evening Standard er et nyt bud på 261 millioner kroner blevet afgivet.

Det er endnu uvist, om Zenit vil reagere med en ny afvisning på Chelseas henvendelse, men den engelske avis rapporterer, at Zenit anskuer Leandro Paredes til at være omtrent 300 millioner kroner værd, hvilket Chelsea altså så småt nærmer sig.

Ydermere rapporteres det, at Chelsea er villig til at tilbyde den 24-årige argentiner en kontrakt, der er gældende frem til 2023, og her vil han have til udsigt at tjene omtrent 670.000 kroner om ugen.

Leandro Paredes er noteret for ni landskampe, og han har tidligere optrådt for Roma, Empoli og Boca Juniors.

Annonce