Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lørdagens transferrygter: Manchester United jagter ung dansker

Af Pelle Rigtrup
16.02.2019 Kl. 08:36
Vi giver dig her et overblik over dagens transferrygter.

Manchester United vil bruge sommeren på at forstærke det centrale forsvar, og ifølge the Independent er Sampdorias Joachim Andersen en af tre spillere, som De Røde Djævle lurer på. De to øvrige er Inters Milan Skriniar og Napolis Kalidou Koulibaly. 

Mesut Özil har ingen intentioner om at forlade Arsenal på en lejeaftale. Englænderne er ellers klar til at udleje ham til sommer, men den erfarne offensivspiller vil kun væk på en permanent aftale. Det skriver Daily Mail. 

The Sun melder, at Manchester United har taget kontakt til Borussia Dortmund i håbet om at sikre sig Jadon Sancho, der angiveligt koster £70 mio. 

FC Barcelona og Real Madrid har ifølge Daily Mirror overhalet Manchester United i kampen om Benficas Joao Felix. 

Det vil koste Chelsea £31,5 mio., hvis de vil hente Gonzalo Higuain ind på en permanent kontrakt, men ifølge ESPN satser the Blues på at slippe billigere. 

Annonce