Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lørdagens transferrygter: Chelsea sætter ny transferrekord for forsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.08.2020 Kl. 06:01
Chelsea er tæt på at lave endnu en signing, hvis man skal tro dagens rygtebørs.

Chelsea og Leicester nærmer sig en aftale om et skifte for Ben Chilwell efter et gennembrud i forhandlingerne mellem de to klubber. Leicester har værdisat den engelske venstreback til omkring £80 millioner, og salgsprisen ser ud til at blive højere end de £68 millioner, som Bayern München betalte for Lucas Hernandez. Ligeledes højere end de £52 millioner, som Manchester City betalte for Benjamin Mendy. Dermed bliver Chilwell efter alt at dømme den dyreste venstreback til dato – The Times

Der er sågar rygter om, at Chilwell skulle have pakket sine ting fra Leicesters omklædningsrum og gennemfører et lægetjek for Chelsea i de kommende dage – Sam Martin samt LCFCHQ, som begge skulle være Leicester-insidere

Tahith Chong er tæt på at blive udlejet til Werder Bremen, mens Andreas Pereira ventes at forlade Manchester United i de kommende uger. Klubben er også åben for bud på Marcos Rojo, Phil Jones, Jesse Lingard og Chris Smalling denne sommer – The Times

Newcastle skulle være interesseret i at signe netop Chris Smalling i dette transfervindue – Newcastle Chronicle

Lille har afvist et bud på £18,1 millioner fra Everton på forsvarer Gabriel Magalhaes, da klubben har en aftale med Napoli. Arsenal og Manchester United har også udvist interesse i brasilianeren – Gianluca Di Marzio

Magalhaes skal formentligt ses som en mulig erstatning for Kalidou Koulibaly i Napoli. Klubben forhandler i øjeblikket med Manchester City om senegaleseren, og også Chelsea skulle have den 29-årige midterforsvarer på blokken. Hverken Liverpool eller Manchester United udviser interesse i øjeblikket – 90 Min

Arsenals backup-målmand Emiliano Martinez fortæller selv, at der er 10 klubber, som er interesseret i at signe ham denne sommer – Marca

Nu hvor Willian er blevet præsenteret som ny Arsenal-spiller, retter Londonklubben sit fokus mod at få forhandlet en aftale på plads med Atletico Madrid for Thomas Partey – London Evening Standard

 

Annonce