Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lønnen firedobles: Arsenal vil hente gammel kending tilbage

Af Morten Bruun Jørgensen
04.05.2021 Kl. 13:15
Arsenal har tilføjet en tidligere spiller til ønskelisten.

Fra 2012 til 2017 var Glen Kamara på kontrakt i Arsenal, inden han drog nordpå til Skotland, hvor han sidenhen har udviklet sig så godt, at The Gunners nu er interesseret i at hente ham tilbage til London.

Ifølge Football Insider har Arsenal nemlig registreret en interesse fra Kamara, som spiller på den centrale midtbane, hvilket Premier League-klubben er på jagt efter.

Arsenal har også givet udtryk over for Kamara, der er finsk landsholdsspiller, at klubben er villig til at give ham en femårig kontrakt og ifølge Goal vil han få firedoblet sin løn, hvis han skriver under med The Gunners.

Han skiftede i 2017 på en fri transfer til Dundee United, og bare halvandet år efter skiftede han til Rangers for omtrent 425.000 kroner. Nu siges Rangers at kræve mere 85 millioner kroner for ham.

Kamara, der er en hårdtarbejdende midtbanespiller, har i denne sæson spillet 49 kampe for Rangers, hvor det er blevet til to mål og to assists.

 

 

Annonce