Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lloris: Finalenederlaget til Liverpool var en "stor sejr" for Tottenham

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.09.2019 Kl. 15:33
Hugo Lloris mener ikke, at man kan betragte nederlaget i Champions League-finalen som noget overdrevent negativt.

En klub som Tottenham kan ikke gøre krav på Champions League-trofæet, så derfor var det heller ingen katastrofe, at holdet ultimativt endte med at tabe til Liverpool i finalen.

Sådan fortæller Hugo Lloris i et længere interview med France Football.

Til gengæld kan man glæde sig over, at Londonklubben lavede så store landvindinger og nåede hele vejen til finalen i Madrid.

– Med ydmyghed og ærlighed kan jeg sige, at Tottenham ikke har en stor nok profil som klub til, at vi kan gøre krav på at vinde Champions League hvert år, fortæller Lloris.

– Så vi kan ikke omtale nederlaget i finalen som en fiasko. Langtfra. Det var en stor sejr for klubben og et skridt fremad.

Nu har man taget springet til en placering næsthøjest på podiet, og tilbage er der blot at tage det sidste skridt nu, føler franskmanden.

– Det, der skal ændre sig hos os nu, er, at vi vinder et stort trofæ, siger målmanden.

Annonce