Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools vanvidscomeback er den mest populære YouTube-video

Af Morten Bruun Jørgensen
05.12.2019 Kl. 14:35
Højdepunkterne fra Liverpools vilde comeback mod Barcelona er den video, der er blevet set flest gange i 2019 af britiske brugere på YouTube.

Der var nok ikke mange, der havde troet, det kunne lykkes.

Den første semifinale var blevet tabt 3-0 på Camp Nou, men Liverpool kunne på hjemmebane tage en vild 4-0-sejr mod Barcelona, og dermed kom the Reds i Champions League-finalen.

Comebacket er muligvis det vildeste, der er sket i 2019, og på YouTube er højdepunkterne fra kampen er blevet set næsten ti millioner gange.

Dermed er det den mest populære video på YouTube for britiske brugere i løbet af 2019. Det afslører mediet ifølge London Evening Standard.

Højdepunkterne fra den vilde kamp på Anfield strøg ind på førstepladsen foran udklip fra TV-shows som The Late Late Show med James Corden og Britain’s Got Talent.

Liverpool endte med at vinde Champions League-finalen med en 2-0-sejr mod Tottenham.

Annonce