Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools danske træner: Derfor er træningsmiljøet på Melwood så godt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.02.2020 Kl. 13:28
Thomas Grønnemark giver et indblik i, hvad der får tingene til at gå op i en højere enhed for Liverpool på træningsbanen.

Den danske indkasttræner Thomas Grønnemark giver i et interview med The Beatiful Game Podcast et indblik i, hvad der foregår bag de lukkede døre på Liverpools træningskompleks Melwood.

– Min følelse af at være på Melwood er, at folk ikke arbejder som "Jeg", men som "Vi".  Det er fantastisk, siger Grønnemark.

– Alt i livet skal have balance. Er du for seriøs, kan stemningen blive for konkurrencepræget. Griner du omvendt for meget og er useriøs, lærer du heller ikke nok. Jeg føler, at balancen er virkeligt god på Melwood.

Og netop den balance mellem sjov og seriøsitet har Liverpool næsten implementeret til perfektion på træningsbanen, mener danskeren.

– På sin vis er det den bedste følelse, sjov, fedt, og på den anden side er det et verdensklasse-miljø, hvor vi bare prøver at hive de ekstra procenter ud af os selv hver dag, siger Grønnemark.

– Det er en udfordring at finde den balance, men jeg synes, at når jeg er på Melwood, føler jeg, at balancen næsten er perfekt.

 

Annonce