Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool vinker farvel til midtbanespiller efter sæsonen

Af Morten Bruun Jørgensen
13.12.2019 Kl. 19:43
Adam Lallana er en færdig mand i Liverpool, når englænderens kontrakt udløber til sommer.

Til sommer slutter det.

Når Adam Lallanas kontrakt hos Liverpool udløber efter denne sæson, bliver det ikke til en ny af slagsen for den engelske midtbanespiller. Sådan lyder meldingen i hvert fald fra den troværdige Liverpool-korrespondent, James Pearce.

I en Q&A på the Athletic svarer journalisten følgende til et spørgsmål om, hvorvidt købet af Takumi Minamino vil resultere i et farvel til en eller flere af de nuværende spillere i truppen.

– Lallana vil forlade klubben efter sæsonen, skriver James Pearce.

Adam Lallana kom til Liverpool fra Southampton i sommeren 2014, hvor han kostede knap 30 millioner pund. Han har dog aldrig rigtig formået at slå til i Merseyside-klubben, hvor skader og hård konkurrence har gjort det svært for englænderen.

I alt er den 31-årige midtbanespiller noteret for 166 kampe for the Reds, hvor det er blevet til 22 mål og 21 assists.

Annonce