Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool udbygger Anfield: Her er planerne

Af Morten Bruun Jørgensen
31.10.2022 Kl. 15:57
Liverpool planlægger at lave om på Anfield i de kommende uger.

Anfield vil snart kunne rumme 61.000 tilskuere, når Liverpool spiller hjemmekampe.

Klubben er i gang med at udbygge stadionet, der forventes at stå klar til starten af næste sæson, og nu udnyttes VM-pausen til at komme et skridt nærmere.

På sin hjemmeside skriver Liverpool, at der i den kommende periode er planlagt, at det nuværende tag skal fjernes og erstattes af et nyt.

Mens der ikke spilles fodbold på stadionet, vil to enorme kraner befinde sig på grønsværen for at udføre arbejdet.

– Når vores fans vender tilbage til stadionet efter VM-pausen, vil de se en stor forskel og en klarere vision af Anfields spændende nye fremtid, siger Paul Cuttill, som er vice-præsident for stadiondriften i Liverpool.

Når fansene kommer tilbage kan nogle få i en kort periode være udsat for, at taget ikke vil dække for regn, men de vil som kompensation få udleveret en poncho.

Annonce