Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-træner om, at klubben er til salg: "Vi troede ikke, nyheden ville komme ud"

Af Kasper Leif Pedersen
08.11.2022 Kl. 14:12
Tilsyneladende vidste de ikke, at nyheden ville komme ud.

Mandag kunne nyheden bryde ud med, at Liverpool var blevet sat til salg af klubbens nuværende ejere, Fenway Sports Group.

Nyheden var et chok verden over, men tilsyneladende har Liverpool-staben vidst det i over én uge.

Det bekræfter Liverpools assistenttræner, Pep Lijnders, på tirsdagens pressemøde forud for onsdagens kamp mod Derby i EFL Cuppen:

– I meddelelsen står der, at de søger efter investorer, det er meget klart, det var det. Vi vidste for halvanden uge siden, vi troede ikke, det ville komme ud nu. Det er fint nok. Vi er ikke naive og tror, at tingene ikke ændrer sig i fodbold. Vores forhold til dem er så godt, jeg respekterer dem så meget, du har ingen idé om det. Jeg håber, at mine ord får det frem. Jeg mener, at meddelelsen er klar. De forsøger at føre klubben fremad, siger Pep Lijnders.

Dog lagde hollænderen ikke skjul på, at han synes de nuværende ejere har gjort gode ting for The Reds. 

– For mig er de gode ejere. De har bundet en af de bedste managers i verden i over 7 år, de bandt de bedste spillere i truppen, og vi har et stabilt akademi, de har investeret i akademiet. En af de bedste træningsbaner i verden. De investerede i den nye tribune, Main Stand. De traf en masse gode beslutninger. Hvis de ikke var gode ejere, ville vi ikke sidde her i dag. Jeg mener, at de handler i klubbens bedste interesse. De leder efter investorer, slutter han Lijnders.

Liverpool spiller mod Derby og Southampton inden den går på VM-pause.

 
 
 
Annonce