Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool til stjerne: Din tid er forbi – du bliver solgt

Af Emil Plovgaard
28.04.2025 Kl. 14:16

Lige nu fokuserer Liverpool-spillerne på at fejre Premier League-titlen, efter at mesterskabet kom i hus søndag.

Men tankerne vil også være rettet mod næste sæson.

Arne Slot og de, der står i spidsen på Anfield, vil sikre sig, at der kommer endnu et stort trofæ til klubben i den kommende sæson, og i modsætning til sidste sommer kræver det muligvis noget arbejde på transferfronten til sommer.

En af de spillere, der kan forlade de nykårede mestre, er Darwin Núñez. Angriberen har undervejs i denne sæson gjort sine frustrationer tydelige, og en exit vil ikke komme som en overraskelse for nogen.

Den store spanske sportsavis AS beretter mandag om den store interesse fra Atlético Madrid, og avisen skriver tilmed, at en Liverpool-exit nærmest allerede er bestemt.

Spilleren og hans entourage har angiveligt allerede fået at vide, at uruguayanerens tid hos The Reds er ved at nå til vejs ende, og agenten, Jorge Mendes, er derfor gået på udkig efter en ny arbejdsgiver til sin klient.

I mellemtiden forsøger FSG’s sportsdirektør, Michael Edwards, at finde en passende afløser for Darwin Núñez.

Liverpool vil efter sigende have i omegnen af 300-335 millioner kroner for spilleren, som måske kan vise sig at blive for meget for Atlético Madrid.

Mangler der bejlere, er prisen nødt til at falde.

Læs de seneste nyheder om Liverpool her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce