Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne slår 64 år gammel rekord

Af Emil Plovgaard
15.06.2024 Kl. 14:18

Der er 10 spillere fra Liverpool med ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Virgil van Dijk, Andy Robertson og Dominik Szoboszlai bærer alle anførerbind for deres respektive landshold, og sidstnævnte er på vej til at slå en 64 år gammel rekord ved EM, skriver Liverpool Echo.

Den tidligere Leipzig-stjerne overtog anførerbindet i det sene efterår 2022, hvor han blev udpeget til det vigtige hverv af Ungarns landstræner, Marco Rossi, og landsholdskammeraterne.

Dengang var han netop fyldt 22 år.

Ungarn er havnet i gruppe A, der også råder over Tyskland, Skotland og Schweiz, og det er landets sjette optræden ved en EM-slutrunde.

Og når Szoboszlai går på banen i lørdagens kamp mod Schweiz, skriver han historie.

Han bliver nemlig den yngste anfører ved en EM-slutrunde, siden turneringen tog sin begyndelse i 1960.

Det vil ske i en alder af 23 år, syv måneder og 21 dage.

– For et par dage siden fandt jeg ud af, at jeg bliver den yngste anfører nogensinde ved en EM-slutrunde.

– Det er en stor ære for mig, og i den anledning vil jeg gerne takke Marco Rossi for at stole på mig og give mig muligheden for at føre landet til EM, lød det for nylig fra Szoboszlai på et pressemøde.

Liverpool kan desuden sælge en af klubbens stjerner denne sommer for 50 millioner pund.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce