Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne om Salah: "Kontraktsituationen hæmmede ham nok"

Af Jeppe Augustsen
31.07.2022 Kl. 17:18
Mohamed Salah blev formentlig lidt hæmmet af kontraktsituationen i slutningen af sæsonen, mener Virgil van Dijk.

I længere tid blev der skrevet meget omkring Mohamed Salahs kontraktsituation.

Egypteren stod til at have kontraktudløb næste sommer, men i starten af juli skrev han under på en ny treårig kontrakt med The Reds.

Virgil van Dijk tror, at alle spekulationerne omkring det hele endte med at påvirke Mohamed Salah.

– I slutningen af sæsonen – måske fra april til slutningen – var der meget snak omkring kontrakten og andre ting. Vi er alle menneskelige, og måske hæmmede det ham en lille smule, desværre, siger Virgil van Dijk til Daily Telegraph.

– Men han viste stadig et meget højt niveau og kvalitet, og han spillede med et frit sind. Han er naturligvis glad for at være her, og det tror jeg alle er.

– Han har vist det de seneste tre år. Han er under luppen hele tiden. Det har han selv skabt. Han er så god en spiller, men efter mening mening viser han den stabilitet hele tiden, lyder det fra Liverpool-midtstopperen.

Annonce