Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne: Kunne have fældet en tåre

Af Daniel Sichlau
10.09.2021 Kl. 05:56
Det var ganske rørende for Virgil van Dijk at vende tilbage til grønsværen for Liverpool

Det er ingen hemmelighed at sidste sæson var lidt af et mareridt for Liverpools hollandske stjerne, Virgil van Dijk. 

Hollænderen kom alvorligt til skade i et sammenstød med Everton-keeper Jordan Pickford, hvilket medførte en skadespause for resten af sæsonen.

I sommerens preseason var Van Dijk så endelig tilbage i aktion, da Liverpool spillede træningskampe i Østrig og det er en oplevelse som hollænderen tydeligt husker.

– Jeg husker det øjeblik, hvor jeg var klar til at komme på banen og manageren kom hen til mig og gav mig et kram.

– Jeg kunne have fældet en tåre der. Så følelsesladet var det. Det var en kæmpe lettelse, når du arbejder så hårdt for det øjeblik, siger van Dijk til Liverpools hjemmeside.

Siden har Virgil van Dijk ikke set sig tilbage og har været en fast mand i Liverpools startellever i sæsonens tre første kampe.

Søndag går det løs igen, når Liverpool skal til Elland Road og mødes Leeds United.

Annonce