Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne er sur: Jeg forstår det virkelig ikke

Af Jeppe Augustsen
05.10.2021 Kl. 07:00
Alisson Becker har svært ved at forstå, hvorfor de skal gå i karantæne, når de vender tilbage fra landsholdssamlingen.

I det næste stykke tid står det stille i Premier League, da der er landsholdskampe. 

Under sidste landsholdspause var der store problemer mellem nogle Premier League-klubber og de sydamerikanske lande, da klubberne ikke ville frigive de spillere, som var udtaget til diverse landshold, fordi de efterfølgende ville misse flere ligakamp grundet karantænereglerne. 

En af de spillere, som skal en tur til Sydamerika under landsholdspausen, er Liverpool-målmand, Alisson Becker, og han står til at misse den næste ligakamp mod Watford grundet karantænereglerne – regler, som han slet ikke forstår.

– Ved at tage over og spille for landsholdet er vi langt væk fra vores familie, og når vi kommer tilbage, skal vi være væk for dem i yderligere 10 dage. Selv med de meget strikse protokoller, siger Alisson til ESPN Brazil.

– Her i Premier League spillede vi – også da pandemien var på sit højeste – og vi startede før alle andre typer for underholdning pga. tilliden til disse protokoller, og nu ser det ud til, at der ikke er nogen tillid til dem.

– Regeringen har opfordret alle spillere til at blive vaccineret, og det har vi gjort, men alligevel skal vi tilbage og i isolation. 

– Vi forstår den komplicerede situation, som verden er i, men disse beslutninger giver absolut ingen mening. Mange er enige. Måske er nogle uenige, men det er mit synspunkt omkring karantænereglerne, lyder det fra Alisson.

Annonce