Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne chokeret over ejere: "Jeg var skuffet"

Af Emil Plovgaard
08.11.2022 Kl. 07:51
Beslutningen satte Liverpool-truppen i en svær position, lyder det.

Det skabte stor negativ omtale, da 12 klubber i foråret 2021 forsøgte at skabe sin egen udbryderliga, European Super League.

Liverpool var iblandt de 12 stiftende klubber, men The Reds trak sig senere fra projektet efter heftig kritik fra klubbens fans.

Englands Big Six, Juventus, Real Madrid, FC Barcelona, Atlético Madrid, Inter og AC Milan indgik oprindeligt i projektet, der i dag har meget svage chancer for at slå igennem.

Henderson fortæller, at projektet satte Liverpool-truppen i en svær position, og at han desuden blev både chokeret og skuffet over, at klubben gik med i projektet.

– Søndag 18. april – dagen før vi skulle møde Leeds – brød nyheden ud om, at vi var en af de 12 stiftende klubber, som var blevet enige om at tage del i European Super League.

– Det blev meldt, at seks Premier League-klubber – Liverpool, Arsenal, Chelsea, Manchester United, Manchester City og Tottenham – havde skrevet sig op til en lukket liga uden truslen om nedrykning. De stiftende klubber fik hurtigt tildelt øgenavnet 'det beskidte dusin'.

– Jeg kunne ikke tro, at vi gik med i sådan noget. Jeg var skuffet over, at klubbens navn skulle associeres med sådan noget, og jeg var skuffet over det, fordi jeg implicit var forbundet med det. Hverken manager, jeg eller nogen Liverpool-spiller fik noget at vide om Super League, før det blev offentliggjort, lyder det fra Jordan Henderson i et interview med Daily Mail.

Juventus, Real Madrid og FC Barcelona har ikke offentligt meldt ud, at de er trådt ud af Super League-projektet, og der går rygter om, at alle tre klubber fortsat arbejder på et lignende projekt.

Sunderland-fødte Henderson har været en del af Liverpool FC siden 2011. Her står han noteret for i alt 337 Premier League-kampe.

Henderson, der har kontrakt med klubben frem til sommeren 2025, blev udpeget som klubbens anfører i 2015.

Annonce