Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-stjerne blev vraget: Nu bryder han tavsheden

Af Kasper Leif Pedersen
08.11.2022 Kl. 16:11
Roberto Firmino bryder tavsheden.

Mandag blev Brasiliens VM-trup offentliggjort.

Flere Premier League-stjerner blev udtaget i form af Thiago Silva, Casemiro, Bruno Guimaraes og Gabriel Jesus – dog blev Roberto Firmino ikke.

Det kom nok som en overraskelse, da den 30-årige angriber har været fyr og flamme for The Reds i denne sæson med otte mål og fire oplæg i 18 kampe på tværs af alle turneringer.

Nu udtaler Liverpool-stjernen sig på sin Instagram-profil:

– Jeg kom bare forbi for at sige tak for alle de dejlige beskeder. VM er en drøm for alle spillere, og med mig ville det ikke være anderledes. I går gik tingene ikke som jeg havde forestillet mig eller drømt om i mit liv, men jeg kan se tilbage og have et taknemmeligt hjerte til Gud, fordi han allerede har givet mig lov til at leve den drøm og så mange andre også, siger Liverpool-angriberen.

– Jeg vil benytte lejligheden til at vise min respekt og lykønske alle dem, der er blevet indkaldt. Det var, er og vil altid være en ære at forsvare mit land, især med den gave, som Herren har givet mig.

 

 

Annonce