Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-serber inden CL-kamp: Folk vil være glade uanset resultatet

Af Morten Bruun Jørgensen
06.11.2018 Kl. 13:38
Det bliver en speciel aften for Marko Grujic. Selvom han ikke selv kan være til stede i Beograd, hvor Liverpool er på besøg, vil han følge nøje med i kampen mod Røde Stjerne Beograd.

Marko Grujic var rigtig godt tilfreds, da der blev trukket lod til gruppespillet i Champions League.

Det stod klart, at serberens to yndlingsklubber, Røde Stjerne Beograd og Liverpool, skulle møde hinanden, og forud for aftenens opgør i den serbiske hovedstad har Goal talt med Liverpool-midtbanespilleren, som dog ikke selv er til stede i Beograd i aften. Det vil hans forældre i stedet være.

– Jeg skaffede dem billetter fra Røde Stjerne. Men jeg har nogle serbiske venner, som vil være blandt Liverpool-fansene, fordi de holder med the Reds. Jeg kan ikke rigtig tabe, kan jeg? Uanset resultatet vil folk være glade, fortæller Marko Grujic.

Den centrale midtbanespiller, som i øjeblikket er udlejet til Hertha Berlin, har været ejet af to klubber gennem sin karriere – Røde Stjerne Beograd og Liverpool.

Det første opgør mellem de to klubber endte 4-0 til Liverpool. Der er kampstart klokken 18.55, og opgøret kan ses på TV3 Sport. 

Annonce