Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool overhaler Chelsea og Bayern i kampen om 15-årig teenagesensation

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.10.2019 Kl. 07:54
The Reds skulle angiveligt være tæt på at hente teenagestjernen Ben Chrisene.

Det vækker opsigt, når en blot 15-årig midtbanespiller får debut for førsteholdet i Exeter City, så i øjeblikket sværmer adskillige topklubber om teenagesensationen Ben Chrisene.

Chelsea, Southampton og Bayern München skulle alle have tjekket op på League Two-klubbens unge stortalent, men det er ifølge Devon Live nu Liverpool, som er tættest på at hente Chrisene.

Så tæt, at han angiveligt skal spille en testkamp for klubbens ungdomshold denne weekend,  ligesom Liverpool også lokkede ham ved at invitere ham til at overvære en Champions League-kamp på Anfield sidste sæson.

Exeter City skulle være villige til at lade Chrisene skifte, så længe klubben modtager en eller anden form for kompensation.  På grund af sin unge alder har han dog ikke underskrevet sin første professionelle kontrakt med League Two-klubben endnu.

 

Annonce