Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende revser tidl. Everton-stjerne: "Jeg kan ikke klare det"

Af Emil Plovgaard
10.08.2022 Kl. 19:23
Jamie Carragher har fået nok.
I begyndelsen af juli skiftede Richarlison Everton ud med Tottenham.
 
Den 25-årige brasilianer har i løbet af de seneste år leveret imponerende præstationer for Everton, der dog kollektivt har fejlet.
 
Selvom offensivspilleren har mange fornemme attributter på en grønsvær, så er det ikke alt, der behager Liverpool-legenden Jamie Carragher.
Han er nemlig ikke begejstret over Richarlison konstante skuespil.
 
– Jeg synes, han er en god spiller, men jeg kan ikke klare det. Der er en forskel mellem at filme og at lade, som om, man er skadet, siger Carragher til JOE.
 
– Det er, når han falder, uden at være skadet. Hvis man falder og forsøger at få et frispark uden at få det, så rejser man sig op og forsøger at vinde kampen. Men han tager sig til steder, hvor han ikke er blevet ramt, og det har jeg fået nok af. 
 
– Jeg garanterer, at alle Everton-tilhængere vil sige det samme, når de møder Tottenham i denne sæson, hvis han fortsætter med det, lyder det fra Carragher.
 
Richarlison blev i alt noteret for 53 mål og 14 oplæg i sine 152 kampe for Everton.
Annonce